Fra foreningen Danmarks Børn

Først skal bemærkes, at baggrunden for lovforslaget er udefinerede begreber.

Hvad forstås ved tilknytning?

Der synes at være tale om sammenblanding af forskellige teorier og ingen evidens.

Taler man i virkeligheden om tilvænning og overfladisk tilpasning?

Hvad forstås ved barnets bedste – barnets tarv?

Her er det defineret som at skade og forurette dets forældre og øvrige familie mest

muligt.

Mon den definition holder for en nærmere undersøgelse? Børnekonventionen definerer

begrebet som familieliv til gensidig glæde, kultur, natur, gode oplevelser, kærlighed,

tryghed, identitet, uddannelse, dannelse, oplysning, deltagelse, sundhed…

Kort sagt alt det, som anbragte børn må savne.

Det forekommer, at børnene betragtes som nødvendige onder, mens børneindustri og barnløse tilgodeses optimalt.

Der gøres opmærksom på, at menneskeretsdomstolen har fastslået, at anbringelse af børn udenfor slægten slet ikke bør forekomme i et velhavende samfund og at tvangsadoption er utænkelig.

Anbringelse er administrativ frihedsberøvelse og en virkelig traumatisk oplevelse for ethvert barn uanset alder. Værre, jo yngre barnet er.

Således strider det i særdeleshed mod barnets rettigheder at fjerne det nyfødte barn fra moderens næring, duft, varme, stemme kærlighed og omsorg.

I det hele taget er det bemærkelsesværdigt, at kærlighed, samhørighed, identitet slet ikke er taget i betragtning, mens loyalitet – familiefølelse opfattes negativt.

Erfaring har vist, at de eneste anbringelser, der virker til barnets bedste, er dem, hvor forældrene vises respekt og tillades at bevare tilknytningen og kærligheden til barnet.

Først da tør barnet knytte sig til og stole på andre.

Den eneste måde, hvorpå man kan beskytte et barn mod vilkårlighed og overgreb, er at overholde også forældrenes menneskerettigheder.

En frihedsberøvelse skal straks opfølges af en fair domstolsprøvelse. Almindeligvis, hvor der ikke er akut fare, skal retten naturligvis tale først.
Barnet og dets forældre har ret til af føre og afhøre vidner og få afprøvet beviserne. Desuden skal retshandlingen være offentlig på forældrenes begæring.

Løse formodninger, antagelser, rygter og bekymringer bør ikke være grundlag for at indespærre et barn.
Man går ud fra som en selvfølge, at forældrene ønsker det tvangsanbragte barn igen.

Det er sjældent i familiens interesse.

Kun, når der er tale om en god eller kortvarig anbringelse.

Barnet lider almindeligvis så meget under anbringelsen, at det efter relativ kort tid må anses for ødelagt.

Familien lider tilsvarende og går i opløsning. Det er ekstremt hårdt hjælpeløst at se på, mens ens elskede barn misrøgtes, længes og savner.

Unge kommer efter løsladelsen hjem med misbrug og narkogæld, som dealere står i baghaven for at inddrive. Andre tager livet af sig, når de indser, hvordan deres fremtidsudsigter er.

Forholdene forværres desværre af, at der sjældent er handleplan eller støtte efter hjemgivelse.

Derfor gør familier klogest i at afskrive tvangsanbragte børn som døde, hvis de selv vil overleve.

Kilde- Borgerdebat.dk

Vi anbefaler våre medlemmer å gå til Forumet- Redd Våre Barn